Som interviewer bør du kun have et mål: At få det bedst mulige svar ud af munden på din kilde. Det opnår du sjældent med skjulte bagtanker, hvide kaniner trukket op af hatte og lange, indviklede spørgsmål, som viser, hvor meget du egentlig selv ved.

Her har du i stedet 4 enkle råd:

Stil åbne hv-spørgsmål

Din kilde skal levere varen – ikke dig. Stil derfor åbne spørgsmål som hvad?, hvordan? og hvorfor? Det tvinger din kilde til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord. Simpelt, banalt – og virkningsfuldt.

Lyt, lyt og lyt!

Under et interview kan der køre mange tanker rundt i hovedet på dig som interviewer: Hvad skal næste spørgsmål være? Ka’ jeg overhovedet bruge det her svar? Er kilden på vej ud af en tangent? Tanker, som flytter dit fokus fra det eneste væsentlige – kildens svar.

Koncentrer dig om din kilde. Lyt, hold øjenkontakten og spørg ind, når det er naturligt at følge op eller få svaret uddybet. Hvis dine tanker kredser om alt muligt andet, ender du ofte med at sidde i redigeringen og rive dig selv i håret over alle de åbenlyse spørgsmål, du aldrig fik stillet.

Brug pauserne – hold din mund!

I visual storytelling taler vi ofte om aktion vs. reaktion.
Optagelserne af en kæmpe skorsten, der sprænges væk med dynamit, får først for alvor værdi, når vi ser tilskuerskarens forventningsfulde ansigtsudtryk, ser deres kroppe gibbe ved eksplosionen og hører de spontane glædesudbrud, mens de sidste murbrokker rammer jorden. I cirkusforestillingen bliver linedanserens nummer højt oppe under teltdugen for alvor nærværende, når vi ser rækker af tilskuere med åbne munde, tilbageholdt vejrtrækning og bekymrede ansigtsudtryk.

Den samme kombination af aktion/reaktion er ofte en del af det vellykkede interview. Her ligger ”guldet” ikke altid gemt i selve svaret – de gyldne øjeblikke opstår i stedet i den efterfølgende pause, hvor blikket flakker, vejret bliver holdt og eftertænksomheden sætter ind. Eller hvor et ellers alvorligt ansigt flækker i et stort smil.

Så giv plads til pauserne. Lad være med at smadre dem ved pr. refleks at kile et opfølgende spørgsmål ind. Prøv f.eks. at tie stille, når en kilde har svaret … ofte vil du opleve, at kilden af sig selv uddyber sit svar. Og så har du pludselig et stærkere svar med indbygget eftertænksomhed.

Gør din kilde konkret – ”Ka’ du gi’ et eksempel?”

Video og tv egner sig ikke til lange, indviklede forklaringer eller meget abstrakte sagsfremstillinger, men i stedet til historiefortælling i meget konkret form. Derfor er tillægsspørgsmålet ”Ka’ du gi’ et eksempel?” dit bedste våben, hvis du skal tvinge din kilde ned af abstraktionsstigen. Få de konkrete eksempler frem, så din bliver en levende fortælling i stedet for en overordnet opremsning af fakta.