Vil du have succes med at blive interviewet til et tv-indslag, er kodeordet forberedelse.

Tiden fra journalisten ringer, og til du står i skæringspunktet mellem mikrofon, lampe og kamera, kan du enten bruge til at håbe på det bedste og frygte det værste – eller du kan forberede dig og forbedre dine odds for succes.

Her har du derfor 7 gode råd, som kan hjælpe dig, inden interviewet overhovedet er i gang:

1. Find journalistens vinkel på historien
Mange tror, at man ikke må stille en journalist modspørgsmål – men det må man!
Er du i tvivl, så spørg direkte: Hvad er det for en historie, du vil fortælle? Hvad er din vinkel? Og hvad forventer du så af mig?
Dine spørgsmål forpligter journalisten og udligner magtforholdet.

2. Find din rolle i historien
Tv-journalister har meget forenklet tre forskellige slags kilder i deres historier:

Casen = et ”almindeligt menneske”, der sikrer identifikation i forhold til seerne. Casen får meget taletid.
Hjælperen = skal understøtte casens eller historiens troværdighed. Hjælperen får ofte lov at aflevere 1-2 statements
Modstanderen = the bad guy. Modstanderen får markant kortere taletid end casen.

Hvem af dem er du? Find ud af det på forhånd.

3. Find ud af, hvem du er oppe imod
Spørg journalisten, hvem der ellers er med i indslaget. Svaret kan fortælle dig, om journalisten pønser på en skjult – kritisk – vinkel. Husk at spørge igen, når journalisten står over for dig umiddelbart inden interviewet. Der kan være kommet nye spillere på banen.

4. Find dit budskab!
Du får 8-10 sekunders taletid – måske dobbelt så lang tid, hvis du er heldig – i det endelige indslag. Du bestemmer ikke, hvilken bid journalisten udvælger fra interviewet, men du kan gøre udvalget mindre ved ikke at smide om dig med 10 forskellige budskaber i de få minutter, interviewet varer.

5. Forbered dig på kritiske vinkler
Når du har sagt ja til et interview, så forbered dig på alle kritiske vinkler – også selvom journalisten ikke har nævnt noget om dem i telefonen. De kritiske spørgsmål dukker altid op alligevel.

6. Husk: Historien bliver også lavet uden dig!
Se en kritisk historie som en chance for at komme frem med et knivskarpt budskab – ikke en risiko for at blive jordet for åben skærm.
Et afslag om interview eller ”ingen kommentarer” vil altid give dig skurke-stemplet i en historie, som bliver lavet alligevel.

7. Dobbelttjek inden interviewet
Når du står over for tv-journalisten og skal interviewes, er det måske flere timer siden, I første gang talte sammen i telefonen. Det er tid til sidste runde af modspørgsmål:
Har der udviklet sig en ny vinkel? Er der dukket nye kilder (modstandere!) op i indslaget? Har journalisten nye forventninger til dig?

Du er nu klar til at blive interviewet

Det hele foregik i et “Apple-inspireret” setup, hvor en kridhvid baggrund fjernede alle visuelle forstyrrelser.

Oplægsholderne fik hver tildelt 10 minutter til at få deres ”stand-up” i kassen, og de var forbløffende velforberedte og effektive. Som en lille sikkerhedsventil havde vi stillet et ekstra kamera op i overvågningsposition, så der var lidt at klippe til, hvis det blev nødvendigt. Det gav et lettelsens suk hos en del af de fremmødte

Oplæggene med masser af gode tips og tricks til succes med digital markedsføring bliver udgivet som en lærerig julekalender her i december 2010. Du kan abonnere på videoerne på Youtube og se Ib Potters 3 gode råd om personlig branding her:
(Selvom Potter tog det hele i et hug, bliver der klippet lidt til overvågningskameraet her i filmen – bare så du kan se setuppet)

Samtidig lavede jeg en reportage fra Digital Markedsføring 2010. Og den kommer der altså ikke 16 ekstra af de næste uger

Et vellykket interview, hvor både du og din kilde bagefter er tilfredse, er ikke den store hokus-pokus, men til gengæld et resultat af grundig forberedelse, sikkert håndværk og erfaring.
Erfaringen er der desværre ingen genveje til, men her har du til gengæld 10 tips, som måske kan klæde dig bedre på til dit næste interview.

1 – Få styr på din kildes rolle i historien
Før interviewet skal du være 100 % afklaret med, hvilken rolle din kilde skal udfylde i historien – både for din og kildens skyld. Ellers bliver dine interview for lange og ufokuserede, og redigeringsfasen uoverskuelig og ukonstruktiv.

2 – Skriv 4-5 spørgsmål ned på forhånd
Når du har styr på rollefordelingen, bliver din forberedelse nem og hurtig, og du kan med lethed skrive de 4-5 hovedspørgsmål ned, som din kilde skal svare på. Suppler med opfølgende spørgsmål.

3 – Lav mundtlig kontrakt med kilden og varm op
Ansvaret for et dårligt interview vil altid ligge hos dig som interviewer. Den vigtigste del af et interview er derfor ofte den tid, du bruger sammen med kilden, inden første spørgsmål bliver stillet.

4 – Stil åbne hv-spørgsmål
Din kilde skal levere varen – ikke dig. Stil derfor åbne spørgsmål som hvad?, hvordan? og hvorfor? Det tvinger din kilde til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord.
Simpelt, banalt – og virkningsfuldt.

5 – Lyt, lyt og lyt!
Koncentrer dig om din kilde. Lyt, hold øjenkontakten og spørg ind, når det er naturligt at følge op eller få svaret uddybet. Hvis dine tanker kredser om alt muligt andet, ender du ofte med at sidde i redigeringen og rive dig selv i håret over alle de åbenlyse spørgsmål, du aldrig fik stillet.

6 – Brug pauserne – hold din mund!
I et interview ligger ”guldet” ikke altid gemt i selve svaret – de gyldne øjeblikke opstår i stedet i den efterfølgende pause, hvor blikket flakker, vejret bliver holdt og eftertænksomheden sætter ind. Eller hvor et ellers alvorligt ansigt flækker i et stort smil. Så giv plads til pauserne.

7 – Gør din kilde konkret – ”Ka’ du gi’ et eksempel?”
Tillægsspørgsmålet ”Ka’ du gi’ et eksempel?” er dit bedste våben, hvis du skal holde din kilde nederst på abstraktionsstigen. Få de konkrete eksempler frem, som gør din historie til en fortælling i stedet for en opremsning af fakta.

8 – Spørg, indtil du er tilfreds!
Et interview er desværre ikke et afkrydsningsskema, hvor 1 spørgsmål + 1 svar = 1 garanteret succes. Som interviewer skal du derfor holde fokus og tage styringen. Når din kilde svarer, skal du i dit hoved afgøre, om svaret lever op til dine forventninger.
Hvis ikke, kan du vælge flere mellem flere taktikker:

9 – Få følelserne frem hos kilden
I tv-verdenen er der en klassisk tommelfingerregel, når et nyhedsindslag skal stykkes sammen: Journalisten leverer den nødvendige fakta i sin speak, mens kilden i sine udsagn leverer holdninger, meninger og følelser. Som seere vil vi se mennesker af kød og blod i vores fjernsyn – mennesker vi kan forholde os til, være uenige eller identificere os med.

10 – Vær kritisk over for din kilde
Det kan lyde lidt mærkeligt, at du skal forholde dig kritisk til din kilde – ikke mindst hvis du laver en ”harmløs” profilfilm og sidder over for en kilde, du selv har inviteret og måske endda har skullet overtale for at få grønt lys. Men det kan altid betale sig, at du stiller dig i respektfuld opposition til den, der bliver interviewet. Det vil ofte få din kilde til at svare bedre og med større engagement og indlevelse.

Spørg, indtil du er tilfreds!

Et interview er desværre ikke et afkrydsningsskema, hvor 1 spørgsmål + 1 svar = 1 garanteret succes. Som interviewer skal du derfor holde fokus og tage styringen.

Når din kilde svarer, skal du i dit hoved afgøre, om svaret lever op til dine forventninger.

• Hvis ja – videre til næste spørgsmål!
• Hvis nej – dann haben wir anderen Methoden!

Hvis du ikke føler, at din kilde umiddelbart svarer på et spørgsmål, som du havde håbet eller forventet, kan du vælge flere mellem flere taktikker:

Instruktøren:

Nogle interviewere tager hurtigt teten, afbryder venligt interviewet ved næstkommende lejlighed og instruerer kilden: ”Det ville være fint, hvis vi ku’ prøve igen, hvor du siger det lidt i retning af …” Det sker f.eks. ofte i de tilfælde, hvor kildens svar er for langt.

Ulempen er, at enkelte kilder kan føle, at ordene bliver lagt i munden på dem. Fordelen ved metoden er, at den sparer både interviewerens og kildens tid – noget som især professionelle kilder sætter pris på.

Gentageren:

Nogle interviewere er modstandere af at instruere kilderne for meget – bl.a. fordi det kan gøre uerfarne kilder forvirrede og usikre. Pludselig er der alt for meget, kilderne skal huske på, samtidig med at de skal gøre den krævende interviewer tilfreds.

I stedet kan intervieweren derfor gentage spørgsmålet og gerne omformulere det lidt. Ofte kan det endda være smart at vente til senere i interviewet, tage nogle andre spørgsmål først, og så sige: Jeg vil gerne lige tage et af de første spørgsmål igen – bare lige for at ha’ det i to versioner …” Ofte er svar nr. 2 meget bedre, fordi kilden i mellemtiden har talt sig varm.

Telefonhenviseren:

Hvis din kilde pludselig springer i målet og svarer noget helt andet, end det, du blev lovet i researchinterviewet, kan du i sidste ende blive nødt til at bruge telefonfinten: ”Du sagde sådan-og-sådan i telefonen – hvorfor vil du pludselig ikke sige det nu?”

Ofte har kilden fået kolde fødder, uden at han rigtig vil være ved det. I må nu se, om I kan nå til enighed om et passende svar – og ellers må du finde en anden kilde.

Få følelserne frem hos kilden

I tv-verdenen er der en klassisk tommelfingerregel, når et nyhedsindslag skal stykkes sammen:
Journalisten leverer den nødvendige fakta i sin speak, mens kilden i sine udsagn leverer holdninger, meninger og følelser. Som seere vil vi se mennesker af kød og blod i vores fjernsyn – mennesker vi kan forholde os til, være uenige eller identificere os med.

Tommelfingerreglen gælder ikke altid, når det drejer sig om virksomhedsfilm – f.eks. i produktpræsentationer og lignende – men det er stadig en god ide at få koblet nogle følelser på dine kilder. Også selvom de måske ikke ligger lige til højrebenet i forhold til emnet: ”Hvad tænker du, når du står her og kigger på dit produkt? Føler du dig stolt? Hvorfor? – Hvad tænkte du, første gang du stod med prototypen mellem hænderne?”

Find ind til det menneskelige, når muligheden er der.

Vær kritisk over for din kilde

Det kan lyde lidt mærkeligt, at du skal forholde dig kritisk til din kilde – ikke mindst hvis du laver en ”harmløs” profilfilm og sidder over for en kilde, du selv har inviteret og måske endda har skullet overtale for at få grønt lys. Men det kan altid betale sig, at du stiller dig i respektfuld opposition til den, der bliver interviewet. Det vil ofte få din kilde til at svare bedre og med større engagement og indlevelse. Deres budskaber bliver simpelthen skarpere.
Som interviewer kan du dække dig ind under rollen som seernes forlængede arm, der ikke vil lade sig nøjes: ”Kritikerne mener jo ikke, der er de store nyudviklinger ved jeres nye produkt – hvad siger du til den kritik?” Dæk dig ind, stil spørgsmålene med respekt – og få et bedre og mere overbevisende svar.

Her har du i stedet 4 enkle råd:

Stil åbne hv-spørgsmål

Din kilde skal levere varen – ikke dig. Stil derfor åbne spørgsmål som hvad?, hvordan? og hvorfor? Det tvinger din kilde til at svare i hele sætninger i stedet for enstavelsesord. Simpelt, banalt – og virkningsfuldt.

Lyt, lyt og lyt!

Under et interview kan der køre mange tanker rundt i hovedet på dig som interviewer: Hvad skal næste spørgsmål være? Ka’ jeg overhovedet bruge det her svar? Er kilden på vej ud af en tangent? Tanker, som flytter dit fokus fra det eneste væsentlige – kildens svar.

Koncentrer dig om din kilde. Lyt, hold øjenkontakten og spørg ind, når det er naturligt at følge op eller få svaret uddybet. Hvis dine tanker kredser om alt muligt andet, ender du ofte med at sidde i redigeringen og rive dig selv i håret over alle de åbenlyse spørgsmål, du aldrig fik stillet.

Brug pauserne – hold din mund!

I visual storytelling taler vi ofte om aktion vs. reaktion.
Optagelserne af en kæmpe skorsten, der sprænges væk med dynamit, får først for alvor værdi, når vi ser tilskuerskarens forventningsfulde ansigtsudtryk, ser deres kroppe gibbe ved eksplosionen og hører de spontane glædesudbrud, mens de sidste murbrokker rammer jorden. I cirkusforestillingen bliver linedanserens nummer højt oppe under teltdugen for alvor nærværende, når vi ser rækker af tilskuere med åbne munde, tilbageholdt vejrtrækning og bekymrede ansigtsudtryk.

Den samme kombination af aktion/reaktion er ofte en del af det vellykkede interview. Her ligger ”guldet” ikke altid gemt i selve svaret – de gyldne øjeblikke opstår i stedet i den efterfølgende pause, hvor blikket flakker, vejret bliver holdt og eftertænksomheden sætter ind. Eller hvor et ellers alvorligt ansigt flækker i et stort smil.

Så giv plads til pauserne. Lad være med at smadre dem ved pr. refleks at kile et opfølgende spørgsmål ind. Prøv f.eks. at tie stille, når en kilde har svaret … ofte vil du opleve, at kilden af sig selv uddyber sit svar. Og så har du pludselig et stærkere svar med indbygget eftertænksomhed.

Gør din kilde konkret – ”Ka’ du gi’ et eksempel?”

Video og tv egner sig ikke til lange, indviklede forklaringer eller meget abstrakte sagsfremstillinger, men i stedet til historiefortælling i meget konkret form. Derfor er tillægsspørgsmålet ”Ka’ du gi’ et eksempel?” dit bedste våben, hvis du skal tvinge din kilde ned af abstraktionsstigen. Få de konkrete eksempler frem, så din bliver en levende fortælling i stedet for en overordnet opremsning af fakta.

Dit vellykkede interview hviler på en vellykket forberedelse, som består af mere end at grifle spørgsmål ned på papir. Her har du tre ting, som skal være i orden, inden du stiller første spørgsmål:

Få styr på din kildes rolle i historien

Før interviewet skal du være 100 % afklaret med, hvilken rolle din kilde skal udfylde i historien – både for din og kildens skyld.

• Er kilden en bærende hovedperson, der skal levere følelser, som seerne kan sympatisere og identificere sig med?
• Er det en ekspertkilde, der som ”hjælper” skal underbygge og sætte trumf på din historie med sin troværdighed?
• Er det måske en ”modstander”, som skal sikre, at historiens holdninger og meninger er knivskarpe?
• Eller noget helt fjerde?

Hvis du ikke er afklaret med rollefordelingen, bliver dine interview for lange og ufokuserede, gennemsyns- og redigeringsfasen bliver uoverskuelig og ukonstruktiv, og der er en større risiko for, at dine kilder vil sidde tilbage med en dårlig fornemmelse, fordi de er usikre på, hvordan deres udsagn ender med at blive brugt. Så få overblik over spillerne på banen!

Skriv 4-5 spørgsmål ned på forhånd

Når du har styr på rollefordelingen, bliver din forberedelse nem og hurtig, og du kan med lethed skrive de 4-5 hovedspørgsmål ned, som din kilde skal svare på. Flere nedskrevne spørgsmål er sjældent nødvendige – til gengæld skal du være vaks med de opfølgende spørgsmål (og husk i den forbindelse verdens bedste spørgsmål: ”Hvorfor?”).

Lav mundtlig kontrakt med kilden og varm op

Ansvaret for et dårligt interview vil altid ligge hos dig som interviewer. Nyhedsjournalister kan godt komme tilbage på redaktion og udbryde om en kilde, at ”han var sgu’ ikke særlig god i sync”, hvilket i direkte tale betyder, at interviewet endte som noget hø, og i indirekte tale, at det var kildens skyld! Men inderst inde ved journalisterne godt, at det mislykkede interview var deres ansvar. Enten har de ikke gjort deres forarbejde godt nok, eller også havde de ikke modet til i tide at afslutte det mislykkede interview og finde en anden kilde – selvom det måske havde været til alles bedste.

Den vigtigste del af et interview er derfor ofte den tid, du bruger sammen med kilden, inden første spørgsmål bliver stillet. Vær sikker på, at kilden ved, hvad der forventes af hende, og forklar omhyggeligt, hvordan og i hvilken sammenhæng interviewet ender med at blive brugt.
Og så er det vigtigt, at du varmer din kilde godt op. Selvom kilden er godt inde i stoffet og måske også kender intervieweren, kan en interviewopstilling med et bredt udvalg af lamper, mikrofoner og kameraer få selv de mest joviale og snakkesaglige kilder til at virke anspændte og stive i det.

Men heldigvis var der masser af gode historier gemt i konferencen Digital Markedsføring 2009.
Vinklen blev forholdsvis skarp på værdien ved online markedsføring kontra traditionel markedsføring.
Det visuelle er funket op med rush pans og ultrakorte breakere.