Spørg, indtil du er tilfreds!

Et interview er desværre ikke et afkrydsningsskema, hvor 1 spørgsmål + 1 svar = 1 garanteret succes. Som interviewer skal du derfor holde fokus og tage styringen.

Når din kilde svarer, skal du i dit hoved afgøre, om svaret lever op til dine forventninger.

• Hvis ja – videre til næste spørgsmål!
• Hvis nej – dann haben wir anderen Methoden!

Hvis du ikke føler, at din kilde umiddelbart svarer på et spørgsmål, som du havde håbet eller forventet, kan du vælge flere mellem flere taktikker:

Instruktøren:

Nogle interviewere tager hurtigt teten, afbryder venligt interviewet ved næstkommende lejlighed og instruerer kilden: ”Det ville være fint, hvis vi ku’ prøve igen, hvor du siger det lidt i retning af …” Det sker f.eks. ofte i de tilfælde, hvor kildens svar er for langt.

Ulempen er, at enkelte kilder kan føle, at ordene bliver lagt i munden på dem. Fordelen ved metoden er, at den sparer både interviewerens og kildens tid – noget som især professionelle kilder sætter pris på.

Gentageren:

Nogle interviewere er modstandere af at instruere kilderne for meget – bl.a. fordi det kan gøre uerfarne kilder forvirrede og usikre. Pludselig er der alt for meget, kilderne skal huske på, samtidig med at de skal gøre den krævende interviewer tilfreds.

I stedet kan intervieweren derfor gentage spørgsmålet og gerne omformulere det lidt. Ofte kan det endda være smart at vente til senere i interviewet, tage nogle andre spørgsmål først, og så sige: Jeg vil gerne lige tage et af de første spørgsmål igen – bare lige for at ha’ det i to versioner …” Ofte er svar nr. 2 meget bedre, fordi kilden i mellemtiden har talt sig varm.

Telefonhenviseren:

Hvis din kilde pludselig springer i målet og svarer noget helt andet, end det, du blev lovet i researchinterviewet, kan du i sidste ende blive nødt til at bruge telefonfinten: ”Du sagde sådan-og-sådan i telefonen – hvorfor vil du pludselig ikke sige det nu?”

Ofte har kilden fået kolde fødder, uden at han rigtig vil være ved det. I må nu se, om I kan nå til enighed om et passende svar – og ellers må du finde en anden kilde.

Få følelserne frem hos kilden

I tv-verdenen er der en klassisk tommelfingerregel, når et nyhedsindslag skal stykkes sammen:
Journalisten leverer den nødvendige fakta i sin speak, mens kilden i sine udsagn leverer holdninger, meninger og følelser. Som seere vil vi se mennesker af kød og blod i vores fjernsyn – mennesker vi kan forholde os til, være uenige eller identificere os med.

Tommelfingerreglen gælder ikke altid, når det drejer sig om virksomhedsfilm – f.eks. i produktpræsentationer og lignende – men det er stadig en god ide at få koblet nogle følelser på dine kilder. Også selvom de måske ikke ligger lige til højrebenet i forhold til emnet: ”Hvad tænker du, når du står her og kigger på dit produkt? Føler du dig stolt? Hvorfor? – Hvad tænkte du, første gang du stod med prototypen mellem hænderne?”

Find ind til det menneskelige, når muligheden er der.

Vær kritisk over for din kilde

Det kan lyde lidt mærkeligt, at du skal forholde dig kritisk til din kilde – ikke mindst hvis du laver en ”harmløs” profilfilm og sidder over for en kilde, du selv har inviteret og måske endda har skullet overtale for at få grønt lys. Men det kan altid betale sig, at du stiller dig i respektfuld opposition til den, der bliver interviewet. Det vil ofte få din kilde til at svare bedre og med større engagement og indlevelse. Deres budskaber bliver simpelthen skarpere.
Som interviewer kan du dække dig ind under rollen som seernes forlængede arm, der ikke vil lade sig nøjes: ”Kritikerne mener jo ikke, der er de store nyudviklinger ved jeres nye produkt – hvad siger du til den kritik?” Dæk dig ind, stil spørgsmålene med respekt – og få et bedre og mere overbevisende svar.